IREKS NORDIC ApS er en del af IREKS Group. Vores nordiske center med prøvebageri ligger i Ishøj udenfor København, hvorfra vores konsulenter servicerer hele Danmark samt Island, Grønland og Færøerne.
IREKS producerer et bredt sortiment af bagemidler, blandinger, malte og surdeje, som sammen med konditorivarerne fra DREIDOPPEL distribueres igennem bageri- og foodservicegrossister. Vi i IREKS NORDIC ApS tilbyder bageteknisk konsulentbistand til bagerier og køkkener.
Vores kompetencer spænder bredt – fra bageteknik og ny teknologi til sortiments- og opskriftsudvikling.
Har du spørgsmål til eller ønske om faglig rådgivning, kontakt os. Du kan finde din konsulent her, skrive til os på info@ireks-nordic.com – eller ringe til vores kontor på +45 4371 8270.
IREKS er en internationalt opererende familievirksomhed med hovedsæde i Kulmbach/Tyskland og kunder i 90 lande verden over.
Som partner for aroma og smag fremstiller vi bageingredienser af høj kvalitet til brød og stykker samt til sødt bagværk – fra bagemidler og bageblandinger til malt og surdej. Vores malterier fremstiller en række forskellige basis- og specialmalte, som bruges af store bryggerier og håndværksbryggerier til at brygge unikke øl. Forretningsafdelingerne for smagsgivere og isprodukter afrunder vores produktsortiment. Egenskaberne og kvaliteten af vores produkter, samt de vigtigste kornråvarer, som produkterne består af, bestemmer vi allerede, når såsæden udvælges. Vi garanterer vores kunder det højest mulige sikkerhedsniveau igennem permanent kvalitetskontrol og problemfri sporbarhed.
Vi er over 3.300 teamworkere over hele verden, som giver en hånd med. Det, der forener os på tværs af grænser, er vores IREKS-ånd.
Vores motivation: At gøre noget godt endnu bedre!
Vores afdelinger i 24 lande er omdrejningspunkterne for vores globale netværk. På den måde er vi tætte på vores kunder, som også nyder godt af vores internationale ekspertise. Takket være den globale erfaringsudveksling genkender vi tendenser der, hvor de opstår, og omdanner dem sammen med dig til innovative produkter.
Vores løsninger er lige så individuelle som vores kunder. IREKS – en partner, som passer ind i dit koncept!
Passion for håndværket, viden og førsteklasses ingredienser er garantien for godt brød, stykker og sødt bagværk. Med et bredt udvalg af bageblandinger, bagemidler, malt- og surdejsprodukter tilbyder vi produkter, som er præcist skræddersyet til bagervirksomhedernes og deres kunders behov, suppleret med et varieret servicetilbud. Kunder i over 90 lande sætter især pris på den individuelle support fra vores kompetente hold af salgsmedarbejdere med over 500 specialister fra bageribranchen, som står klar til at give personlig kontakt og løsninger på stedet.
Bryggemalt har været en del af IREKS-koncernens kerneforretning, siden virksomheden blev grundlagt. Tilbage i 1856 åbnede bagermester og brygger Johann Peter Ruckdeschel sit eget kommercielle malteri i Kulmbach og lagde dermed grunden til vores virksomhed. I dag tilbyder vi et bredt udvalg af basis- og specialmalte. Derfor udnytter vi vores store erfaring og forarbejder det bedste korn med kreativitet ved hjælp af avanceret teknologi og omhyggelig kvalitetskontrol. Store bryggerier og håndværksbryggerier verden over sætter pris på de mange forskellige aromaer og smage, som de kan frembringe ved at bruge vores malte i deres øl.
Når det gælder vores basisråvarer, er vi ofte involveret i hele værdikæden – fra marken, gennem opbevaring og transport, til forberedelse og endelig videreforarbejdning til bageingredienser og malt. Grundlaget for dette er vores egen landbrugshandel, hvorigennem vi har været i tæt kontakt med landbrugssektoren siden 1885. Denne tætte forbindelse bringer afgørende fordele med sig, da vi på den måde allerede inden valget af frøene kan påvirke råvarernes egenskaber og kvalitet samt de resulterende produkter.
Den traditionsrige virksomhed DREIDOPPEL har base i Langenfeld og har været en del af IREKS-familien siden 2004. DREIDOPPEL supplerer vores ekspertise inden for konditori med aromaer, konditoripastaer, flødestabilisatorer, geleringsmidler, frugtfyldninger samt cremer og fedtcreme. Sortimentet fuldendes af isprodukter fra mærket GELATOP. Også vores datterselskab LUMEN sørger for iskolde forfriskninger: Som pioner i isbranchen har selskabet solgt softice-maskiner og isblandinger, der passer til, siden 1962 og tilbyder også en allround servicepakke.