De la naturaleza... lo mejor
Lo último de IREKS:
para estar al día en todo el mundo
Ireks
Dansk> AKTUELT > Det nye IREKS Teknisk Center

Innovation, kompetence, kundefokus:
Det nye IREKS Teknisk Center

1.000 m2 fordelt over 4 etager: Efter fem års planlægning og en byggefase på tre år, fandt den længe ventede indflytning i det nye IREKS Teknisk Center endelig sted i juli 2022. For at markere anledningen har dr. Thomas Kunte, leder for afdelingen for forskning og udvikling i IREKS GmbH, og Gudrun Weber, Forskning & Udvikling – Organisation i IREKS GmbH, givet os en indsigt i den nye verden af mikrobiologi, ultrasporingsanalyser, sensoriske analyser mv., og forklarer samtidigt hvilke muligheder det nye tekniske center kan byde på.

 

Dr. Kunte, hvad ligger bag beslutningen om at bygge IREKS Teknisk Center? Der findes jo allerede et IREKS IQ Centre, hvor innovation og kvalitet har hovedfokus.

Dr. Thomas Kunte: I IREKS IQ Centre er tests til kvalitet og bagetests hovedprioritet. Disse tests kan vi nu gennemføre på bedst mulige vis i de udvidede og moderne faciliteter i det nye tekniske center. Men forskningsdelen af det tekniske center gør det først og fremmest muligt for os at optimere forædlingen af vores afgrøder – og at prøve helt nye processer for at lancere enestående og innovative produkter, der kan bruges til at fremstille bagværk med uforlignelig smag. Således kan vi gennemføre tests og undersøgelser for vores kunder langs hele den værdikæde, vi kalder ”fra gård til gaffel”, i centret for innovation og kvalitet.

For at være helt konkret: Hvilke muligheder giver det nye tekniske center?

Dr. Thomas Kunte: Vores laboratorium for ultrasporingsanalyse er enestående for branchen. Her bliver der udført tests for en værdi af 2,5 millioner euro hvert år, og det er endnu en gang blevet udvidet. At have denne kompetence i firmaet er en klar fordel, da den gør det muligt at udføre hurtige og hyppige sikkerhedsrelevante tests på vores råvarer og produkter. Derfor kan vi opdage mulige problemer med råvarerne meget hurtigere og inden, vi bruger dem i produktionsafdelingen –og ikke først, når de er ankommet lageret hos kunden. Vores nyeste analyseudstyr bidrager også til dette. Det har vi kun haft mulighed for at anskaffe, fordi vi har fået større pladskapacitet. Således kan vi, for eksempel, påvise mere end 200 pesticider i en enkelt måling, eller med sikkerhed fastslå rester af hvede i speltmel med en helt ny metode (digital PCR) – absolut et unikt salgsargument.

Gudrun Weber: Der er ikke kun nyt analyseudstyr, der er tilgængeligt i det nye tekniske center. Det er også et sted, hvor der bliver skabt en endnu stærkere forbindelse mellem produktionsafdelingen og laboratoriet. Hjertet i det tekniske center er det forskningstekniske center, som giver rum for at udføre en række vigtige tests, der bidrager til forædlingen af vores råvarer (f.eks. fermentering, maltning, tørring eller opvarmning). Tidligere kunne vi kun udføre tests i IQ-centret i meget lille skala eller i produktionsafdelingen i meget stor skala.

I det nye tekniske center kan vi for eksempel stille et lille risteanlæg og en ekstruderer op. Vi kan også teste særlige anlæg i samarbejde med vore kunder.

Det betyder at kunderne, ud over at de får fordelen ved spidskompetence og omfangsrige analyser, også kan komme til at være med til at lave ting i praksis?

Gudrun Weber: Præcis! I samarbejde med kunderne kan vi udvikle individuelle løsninger, som passer ind i kundernes portefølje og produktionsanlæg.

Det lyder som en meget lovende investering. Hvordan passer oprettelsen af det nye tekniske center ind i IREKS’ investerings- og anlægsstrategi?

Dr. Thomas Kunte: En investering som denne indebærer selvfølgelig også høje omkostninger – i dette tilfælde et tocifret antal millioner euro. Men bygningen af det tekniske center er en investering i fremtiden. Det nye tekniske center giver IREKS alle forudsætninger for at reagere på markedsændringer på et tidligt stadie, og for at udvikle nye, innovative og – aller vigtigst – pålidelige produkter i de kommende år.