Det bedste fra naturen
Løbende nyheder
fra IREKS worldwide
Ireks
Dansk> AKTUELT > Udfordringer, drømme og mulige veje til succes

Udfordringer, drømme og mulige veje til succes

Tilbageblik på kundetur til IREKS, Kulmbach i august 2018

En flok engagerede bagere kørte i den sidste uge af august med os en tur til IREKS i Kulmbach.

Det blev til nogle rigtig gode dage med masser af bagværk, faglig udveksling og gode snakke. Alle tog vist inspirerede hjem.

Sidste punkt på programmet i Kulmbach var en snak om ”Fremtidens bager” – om udfordringer, drømme og mulige veje til succes. Vi noterede flittigt – og hovedpointerne har vi samlet herunder. Vi tænker, at de kan være interessante at blive kloge af, ikke bare for deltagerne.

 

  • Kvalitet Kvaliteten skal være så god, at kunden kommer igen, anbefaler bageren til andre og føler, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Og ikke mindst skal kvaliteten og sortimentet differenciere sig markant fra kvaliteten i supermarkederne.
  • Synlighed Bageren vinder ved at være synlig. I butikken så kunderne kan kommunikere med bageren og evt. komme med ønsker. I lokalsamfundet f.eks. som sponsor for en lokal sportsklub eller ved at invitere kunderne "indenfor" til romkugletrilning e.l. At gøre bageriet synligt fra butikken er en drøm om synlighed, som flere af deltagerne har. Det vil gøre butikken levende og gøre det muligt at vise kunden dét håndværk, som bagerfaget er.
  • Historiefortælling Branchen bør blive bedre til at fortælle historier; om levende surdeje, om hvordan produkterne bliver til, om bageren som håndværker, om at der bliver lavet produkter i bageriet, der ikke kan laves andre steder osv.
  • Butikken som mulighed Butikken kan give kunderne oplevelser, som de ikke kan få i supermarkedet. Det kan være ved at integrere bageriet i butikken, ved at opstille en lille mølle så kunderne kan male deres eget mel osv. Det er også en mulighed at gøre butikken til en mere allround butik - alt efter hvilke butikker der i øvrigt ligger i området - der sælger lottokuponner, kvalitets kaffe o.l.

 

Tilsidst vil vi nævne en problemstilling der blev nævnt rigtig meget; kvalificeret arbejdskraft. På en række af de spørgemål vi stillede var netop kvalificeret arbejdskraft svaret.

  • Hvad er de største udfordringer i dit bageri i dag?: "At skaffe kvalificeret arbejdskraft".
  • Hvad mangler du i dit bageri i dag for at kunne sikre dig i fremtiden?: "Kvalificeret arbejdskraft".
  • Hvad kan gøre dit bageri til en succes?: "At vi kan få kvalificeret arbejdskraft".
  • Hvordan ser du din virksomhed i 2015?: "Tror desværre at den største udfordring bliver at få kvalificeret arbejdskraft".

 

En virkelig seriøs udfordring, der kommer til at kræve helt særlig opmærksomhed - flere steder fra. Ikke mindst set i lyset af at der faktisk i 2018 var en stining i søgningen til erhvervsskolerne på 0,9 %. En stigning der ses i alle regioner og i alle hovedområder bortset fra området; 'fødevarer, jordbrug og oplevelser' (fakta fra Erhvervsskolen i tal).