Det bedste fra naturen
Løbende nyheder
fra IREKS worldwide
Ireks

Trin for trin til maltekstrakt

Produktionen af egne maltekstrakter er kronen på værket af vores malt-kompetence! Vi kontrollerer hele processen, helt fra udvælgelsen af såsæden til det færdig maltede korn. Med forarbejdningen til maltekstrakt føjer vi endnu et skridt til forædlingsprocessen. Ingen anden producent af bageingredienser integrerer proceskæden på en så omfattende måde, som IREKS gør det.

Maltekstrakter er enestående aromaprodukter, og det er nødvendigt at bruge særligt udvalgt maltet korn til fremstillingen. I en forædlingsproces, der består af flere stadier, fremstiller vi lyse og mørke maltekstrakter i vores højmoderne malteri. Her bliver kornet mæsket, filtreret og inddampet under konstant kontrol af alle relevante parametre. Til sidst bliver ekstrakterne en del af vores produkter, eller bliver brugt direkte af vores kunder i en bred vifte af bagværk.

Som med alle vores processer, er den højeste kvalitet og sikkerhed vores topprioritet – også når det gælder maltekstrakter. Således gennemfører vi omkring 20 forarbejdningstrin på vej til det færdige produkt. Processen inkluderer løbende kontroller og fire omfattende kvalitetstest. Vi bruger moderne teknologi både for at sikre, at intet bliver overladt til tilfældighederne, og for at produktionen skal kunne foregå på en energibesparende og bæredygtig måde.

I bagværk bidrager maltekstrakt primært med en unik aroma og smag. Alt efter ønske kan man opnå noter af karamel, krydder, ristet smag og honning. Smagsnoterne udfolder sig under bagningen og giver sig mest til kende i skorpen.